Features

Med en registrering af dit ur hos Watch-Matters, har du ikke blot fået en ekstra sikkerhed, hvis dit ur bliver mistet eller stjålet. Læs mere nedenfor om de øvrige features, som du også får, hvis dit ur er registreret hos Watch-Matters  

Online servicebog med log

Alle registrerede ure hos Watch-Matters har deres egen online servicebog med log. Servicebogen for uret vil altid være tilgængelig på din personlige brugerprofil, så længe du er registreret som urets ejer. Servicebogen følger uret, så hvis du sælger uret, vil den nye ejer også kunne se hele urets historik.   

Alle service og reparationer, som er lavet på urets i løbet af hele dets levetid vil fremgå af servicebogen. Du kan se, hvad der er lavet, hvornår det er lavet, og hvem der har lavet det – og det gælder lige fra en mindre polering af uret til et omfattende og større service.

Du behøver ikke længere gå at huske på, hvornår dit ur skal til service igen næste gang. Vores forhandlere kan i systemet notere, hvornår dit ur skal til service næste gang. På urets service- og logbog vil dato for næste service altid fremgå – og når der er 30 dage til næste service, får du automatisk en påmindelse fra Watch-Matters.

Ægthedsdokumentation

Din registrering hos Watch-Matters er din dokumentation for, at dit ur er ægte, og at uret ikke er en hælervare. Begge dele er særligt relevant, hvis du en dag ønsker at videresælge dit ur.

Har du registreret dit ur fra nyt, vil dette altid være en verificering af urets ægthed. Brugte ure vil forud for registreringen altid blive eksamineret af en faguddannet urmager, som ”blåstempler” urets ægthed. En eksamination af uret betyder, at urmageren ud fra sine faglige kundskaber og uddannelse har vurderet, at uret er ægte. Hvis urmageren kan se, at uret ikke er ægte, kan uret ikke registreres hos Watch-Matters.

Forsikringsdokumentation

Når dit ur er registreret hos Watch-Mattters, kan du altid dokumentere dit ejerskab over uret. Selv om du måtte have mistet alle beviser, billeder og kvitteringer, vil du altid have dokumentation for, at du faktisk har (eller har haft) uret, og at du er den retmæssige ejer.

Hvis uret er registreret fra nyt, kan du altid se urets nypris, hvornår det er købt, og hos hvem uret er købt.  

 

 

 
Vidste du, at...

Du automatisk får en påmindelse 30 dage før, dit ur skal til service?

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Om cookie-politikker